Jeg kigger ud gennem ruden
ser det skylle ned overalt
uden omtanke, bare ligegyldig skæbne
disse søvnige fald vækker så megen mening.
Ser regndråberne og regndråbernes dråber
formindskelse og storhed foran mig
individer i en sø af helhed
ligesom os, ligesom vi, ligesom mig.
De græder mine tårer
jeg græder deres
vi deler det usynlige rum
fyldt med følelser og undren.
Jeg opgiver at tælle dem
ingen snak, ingenting
de tager mig med i overgivelsen til naturen
flyder med i strømmen og drukner i liv.