Der stod hun
med smeltende smil
smækre linjer
fristelsernes fristerinde
kvinden.
Kom!
Var alt hun sagde,
solen forgyldte hendes hår,
tændte lyset i dem begge.
Den hede stilhed vibrerede.
Kom!
Hun vendte sig,
nederdelen strammede
blidt i blød bordeaux,
aftenluften bar duften
af forventninger
af kvinde
af liv.
Kom!
Han greb hendes hånd,
fulgte fuglenes flugt i det blå
med øjeblikkets øjne.
Kom!
Tryllebindende udsigt
Middelhavet blånende
med sølvglitrende ilinger.
Kom!
Hendes øjne søgte hans,
blikkene bandt båndene,
hans arm om hendes liv
skaberværkets perfektion!
Kom!
Et glædens brus vældede frem,
forventningernes lykkerus
oleandernes bedøvende duft.
Kom!
Kysset uafvendeligt
evigheden sat i stå i sekundet,
hvor engles hvide vinger
sendte kærlighedens brise
ind i hjerternes gem
Kom!
Trods alle skæve
forventninger
forviklinger og
konventioner.