7Det siger min fader selv...
Dengang far var dreng, lignede verden sig selv · Man kunne slås og ... [...]
Rim og vers · samfund, erindring, ungdom
10 år siden
6Et ønske...
Tre søstre gik nøgne i skoven ud! · hvorfor, ved ingen, er ej regne... [...]
Digte · fjolleri, kønsroller, humor
10 år siden
2Smagen af fortrydelse
Jeg vågner med smagen af fortrydelse i min mund · kan ikke åbne min... [...]
Digte · splittelse, livsrefleksion, livsanskuelse
10 år siden
4De levendes dialekt
Havet viser tænder idag. · skummende, hvide, syle-spidse tænder. · De... [...]
Digte · magtesløshed, reflektion, ensomhed
10 år siden
3Bag facaden
Inderst inde vandrer · endeløse skygger · bag masker og usammenhængen... [...]
Digte · reflektion, livsanskuelse, identitet
10 år siden
5Manden & Maanemaskinen
MANDEN OG MÅNEMASKINEN · Der var engang en mand hvis højeste ønske ... [...]
Kortprosa · drømme, fiktion, skæbnefortælling
10 år siden
2Indeni
Den lange gang var faretruende steril. Korridoren var kun afbrudt... [...]
Kortprosa · kladde, karakter, historie
10 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Christian Duckert Birkedal (f. 1973)
Havet viser tænder idag.
skummende, hvide, syle-spidse tænder.
Det samme gør vinden, der prikker som knive i mit ansigt.
Skarpe, kolde og tarvelige knive.
indvendig er jeg varm, glødende af raseri.
Klumper af den hvide og gule galle.
Er i vejen, hvor end mine fødder træder.


Jeg vender mig et kort sekund.
For at skærme mit væsen for kulden.
Med lukkede øjne og åbent sind, lukker jeg hele verden ind.
Men varmen forvirre mig, standser mine tanker.
Vender mig atter for at smage smerten.
Min ældste altoverskyggende bejler
Smerten, min trofaste ven.


Jeg må springe for livet.
Eller synke i til jeg ligger stille.
Ser mine dybeste blodige dræbende sår der åbner sig.
Havet rykker nærmere, vandet stiger.
Stiger til jeg ikke længere kan ånde frit.
Dykker ned og bliver et med det store ocean.
Et ocean af pis og blod.


Deroppe på breden, ser jeg mig selv.
Som en skygge, der vejre i den kolde vind.
Et mørke der langsom syner hen og forsvinder som jeg.
Selv synker jeg kun i det sorteste af have.
Langsomt, mod bundens kolde favntag.
Kan ikke længere tale.
De levendes dialekt.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 18/08-2014 08:31 af Christian Duckert Birkedal (CDBirkedal) og er kategoriseret under Digte.
Teksten er på 188 ord og lix-tallet er 23.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.