Sidder alene i min stue
og kigger på uret
der er stoppet.
Prøver at få tiden til at gå
sin lange vej
jeg venter på min skæbne.
Jeg vender tilbage,
ser mig sidde i ruinerne
druknet
i tårerne.
Ser glasskårene af mit liv
omkring mig,
hvert skår
har sat sine spor på sjælen,
hvert skår
vækker triste minder
i mit liv.
Jeg prøver stadig at få uret
til at virke,
det kan jeg ikke.
Tiden er stoppet
jeg er låst fast i den nu.
Jeg slår tiden
og farer vild
ud af tiden,
henter englevingerne
flyver ud til min skæbne,
der venter mig
ved kærlighedstemplet.
Du rækker hånden
mod mig
og jeg finder os
i fremtiden