Hør min triste ensomme sang,
som jeg ved
du ikke gider at høre,
min elskede.
Klædt ud i sort
sover dybt i nattens sorte favn.
Hører mit kvalte råb,
der går igennem cellens mure,
og forsvinder
i nattens stilhed.
Tårer i blodet
fordamper på mit ansigt,
hjertet vækkes
lidt efter lidt.
Find mig i den dybe stilhed
i bølger af savn.
Se min sjæl
der løber bort
i gennem tremmerne
efter lyset,
efter min elskede.
Døden går forbi mig,
men smerten af mit savn
får mig til at smile.
Dødens befrielse
af det evige mørke,
besidder mig
i årevis.