Engang for længe siden,
gik historien om pigen
med et brændende intellekt og stor viden
forslået og forkastet faldt hun igen og igen
men rejste sig siden
Og hendes hjerte sang halleluja;
For når festen var forbi og alle gået
kunne hun igen ånde frit
for ord der fløj igennem luften
var som høst der blev sået
Engang for længe siden
gik historien om pigen
med et brændende intellekt og stor viden
ingen vidste at hun rejste i sine drømme til rummet
for at hente svar fra de stjerner der var forstummet
Og hendes hjerte var et hviskende halleluja
når stjerne ånden kom og greb de ønsker hun havde
og alt hun kunne og sagde:
var et halleluja
Engang for længe siden, gik historien om en pige
Med et brændende intellekt og stor viden,
Der engang lærte at tale
For ord havde så meget mere magt end de tavse dale
Hun så længe havde vandret i
Hendes hviskende halleluja blev til en sang
Som ingen nogensinde glemte.