Tanker om dine
Mange ordløse
Blinde dage
Kommer
Med mellemrum
Lige nu
Når jeg ser
Hospice
Trænger det sig på
Hvad tænkte du
Var du bange
Var du tryg
Jeg ved det ikke
Jeg vælger at tro
At du var tryg
At din verden
Var begrænset
Af din svulst
Som åd din hjerne
Jeg må tro på
At du bare var
At ingen tanker
Bekymrede dig
Og at alt var godt
I dit indre
Jeg er nødt til at tro
At sådan var det
Ellers er det ubærligt
Selv efter mange år
Kommer smerten igen
Jeg er nødt til
At vælge at tro
At alt indeni
Var godt for dig