Storbyen er mange ting. Mange mennesker, mange forskelligheder, nationaliteter, mange oplevelser. Man kan opleve meget i en storby. Se meget. Smukke ting, kulturelle ting, historiske ting. Alle ting. Men hvad gør i virkeligheden storbyen så interessant?
Det er nemt at komme rundt i storbyen. Cykler, S-tog, metroen, bybusserne der kører hver femte minut. Du kan nå det du skal nå. Du skal ikke vente en time, to timer, tre timer på en bus der alligevel ikke kommer.
Der er nattelivet, festerne, bylivet, drukken. Det sociale, hyggen. På hjørnet af den cafe hvor du altid mødes med dine gamle venner fra gymnasiet. Ved 7-eleven hvor du skal købe din daglige cola og en hjemløs mand stormer ind i butikken med en kniv. Der sker meget i en storby. Mændene i jakkesæt der går ned af Wallstreet. De prostituerede der nærmest tigger dig om en såkaldt hjælpende hånd. Frugthandlerne på strøget der desperat råber, at du nu kan købe fem tomater for en 10'er.
Er der overhovedet plads til alle i en storby? Er der for meget forskellighed? Socialisterne og de radikale mener det er sundt at kulturer smelter sammen, og lærer af hinanden. Men hvad med danskheden? Kan vi bevare det danske? Vi kan købe thaimad overfor yogaklubben, og lige til højre for den indiske restaurant kan du besøge McDonalds. Og overfor McDonalds er biografen der kører den ene Hollywood-film efter den anden med både Bruce Willis og Natalie Portman i hovedrollerne. Men glemmer vi ikke noget? Hvad med Dirch Passer og flæskesteg?
Ting som vi forbinder med ægte danskhed bliver ofte også forbundet med at være gammel, kedelig og konservativ. Du skal være med på beatet! Du skal ikke høre Birthe Kjær og Thomas Helmig. Lad dine forældre om det. Du skal høre det de spiller i byen! Når du går til fester, på clubs. Din playliste på Spotify skal indeholde både Eminem, Katy Perry og Jason Derulo. Du skal vise du følger med, følger med tiden. For i storbyen går det stærkt. Kan du følge med?
Det er ikke nemt. Især ældre, og middelaldrende mænd og kvinder kan have det svært med at følge med tidens strøm. Alle de ting der sker i en storby. Alle de nye ord og udtryk. Hentet fra både engelsk, spansk, arabisk og tysk. Shit, amigo, wallah og damn. Og der kommer hele tiden flere og flere låneord til. Dansk har nærmest udviklet sig til et multiinternationalt sprog. Og nogle ville også sige en multiinternational race. Der er både første generationsindvandrere, anden generationsindvandrere, og tredje generationsindvandrere. Men hvad er forskellen overhovedet? Er man ikke bare dansker, når man bor i Danmark?
Det er der delte meninger om. Det kommer an på, hvad man ser efter. Om man ser på deres pas, deres hudfarve, deres navn, eller måske deres historie. Højreekstremister ser ofte udelukkende på hudfarve. Et godt eksempel på det, er det nystartede parti, Danskernes Parti, med den tidligere nazist Daniel Carlsen i spidsen. Han vil smide alle indvandrere og alle ikke-dansk lignende personer ud af landet. Men hvilke mennesker vil dog kunne støtte så ekstreme holdninger og synspunkter?
Statistikker viser, at folk der bor på landet typisk har en større tendens til at stemme på højreekstremister, end folk der bor i byen. Spørgsmålet er, hvad det kan skyldes? Menneskerne i byerne er mere vant til at omgås andre mennesker med forskellig religion, hudfarve og seksualitet. På landet er det anderledes. Der skal man ikke skille sig ud. Alle kender alle, og risikoen for at blive udelukket er stor. Det er næsten umuligt at være anonym på landet. I en storby kan du gå på gaden med stor sandsynlighed for, at du ikke møder nogle bekendte. På landet er det lige omvendt.
Du kan knapt nok gå nogle steder uden at støde ind i både formanden for petanqueklubben, din gamle folkeskolelærer, og din mors søsters søns gode ven. Man kan sige at der er meget mere nærhed og tæthed i udkants-Danmark end i de store byer. Både på godt og ondt. Det er et spørgsmål om hvad netop du foretrækker.
Flertallet foretrækker storbyen. Urbaniseringen er i fuld gang. Men ikke alle elsker larmen af trafik og bilos, 7-eleven, business-mænd i jakkesæt, højtråbende sælgere på strøget, kultursammensmeltninger, thaimad, yoga, indisk mad, McDonalds, Hollywood-film, Katy Perry, udenlandske låneord, crap, aloha, shabab, og wunderkind. Blanding af racer, forskellig tro, om man er sort eller hvid, om man er til mænd, kvinder, eller anonymiteten.
Men der må også være nogle, der nyder landets idealer. Stilheden, lyden af fugle der pipper, den lokale købmand, landmænd der spreder gylle på markerne, skiltene på landevejene med teksten "10 kg kartofler - 50 kr", danskhed, flæskesteg, springgymnastik, rødbeder, den lokale kro, Dirch Passer, Birthe Kjær, gode gamle danske ord, bramfri, dadler, nuvel og rivegilde. Blå øjne, hvid hud, kristendommen, heteroseksualiteten, nærværet og fælleskabet.

Hvad vælger du?