Kan du se? Hvordan skal det kunne ske?
Vi burde løbe over markerne, din hånd i min.
Jeg ville ønske jeg kunne kalde dig, min!
Dit fortryllende hår om dit ansigt danser, du fortryller mine sanser.
Dine øjne er dybe, og din holdning stolt.
Du har viden og forstand, du er ubeskrivelig smuk!
Men du gemmer dig bag, hemmelighedernes slør.
Kvinde du gør mig skør.
Som den fortabte mand jeg vandrer hjem i klage, du er den borg jeg ikke kunne tage.
Jeg vender mig rundt, ser mig omkring, føler mig som en slagen mand.
Vil kun dig, ingen anden. Kan du ikke se?