min skæbne er dette
at trække dybe furer i ansigter
alle de kroppe
alle de hænder
alle de munde
der blev udforsket
vendte vrangen ud så komisk så ufint
misbrugte manipulerede
overlevede de vrede
de truende
de fravalgte
sået grå hår
i alt for mange
forskellige frisurer
alle de sange der hver og én
gav relationer og komplikationer
spekulationer fratog
egoistisk spontaniteten
omverden blev ligesom
mere insisterende
papkassen foldede sig besiddende
omkring mit legeme
jeg har såret
umenneskeligt
ved
aldrig at have elsket
mig
må troen der binder mig sammen så lindrende
være trofast
hvis jeg mister forstanden inden forståelsen
da er min skæbne
ubærlig