Sad på mit WC forleden for at tjekke FB på min PC
da jeg pludselig fik en SMS på min HTC
Det var TDC som gjorde mig opmærksom på at mit CV
var blevet udvalgt af deres EDB system
Jeg var en kandidat til en stilling som montør af TV
så jeg skulle møde på en adresse i KBH. SV
De skrev jeg skulle medbringe ID oplysninger
som mit CPR.NR., uddannelsespapir fra EFG og TLF.NR.
Endelig kunne jeg slippe fra mit lån på SU
og undgå et job som SOSU assistent udenfor EU
Så D.D. tog jeg afsted i min BMW med 120 KM/T
for P.T. var DSB ikke hurtige nok
Min GPS var indstillet og min yndlings CD med ACDC
sat på fuld tryk, jeg er min egen mobile DJ
Ræsede gennem gaderne som var jeg til VM i F1
mens mit ADHD snart gik i udbrud over andre billister
Får en MMS fra min kæreste. En SELFIE
sammen med hendes hund, LMFAO XOXO
Har CA. syv minutter til at tage på MC D
så frokosten er reddet for 69 KR.
Ved godt det er skidt for mit BMI
men det er den hurtigste SOS i byen
Presser nu speederen de sidste CM i bund
føler mig som en V.I.P. i trafikken
Vågner op på hospitalet efter 5 MDRs KOMA
og vil bare ud igen ASAP
P.S. Kunne EVT få min fætter til at ansætte mig
han arbejder med VVS
R.I.P
Drømmejobs
(Dette var et lille forsøg på at skabe noget opmærksomhed omkring alle de forkortelser vi går og omgiver os med til hverdag, nogle mere udbredte end andre, nogle komplet uforståelige for den ene person, nogle fuldstændig almindelige og selvfølgelig for den anden, men alle med det til fælles at de skaber en stemning af en tidsalder præget af at tingene ikke kan gøres, skrives eller siges hurtigt nok. Og ofte er betydningen af forkortelserne hengemt i en tåget mening, hvor vi ikke har den fjerneste anelse om hvad forkortelsen hentyder til, men alligevel forstår vi til fulde dens betydning. Prøv selv. Se hvor mange forkortelser i min tekst du selv kender den fulde betydning af, sammenholdt med hvor mange du alligevel forstår hentydningen til.)