På en nat som denne
Så virkelig og utrolig
Er jeg overladt til mig selv
I en tankestorms kvaler
Jeg vrider mig i smerte
Og råber
Hvorfor er jeg ikke som de andre
På en nat som denne
Så mørk og endeløs
Jeg tænker i sukkertoner
Men smager altid salt
Blodet løber på min hånd
Hele verden samles
Om en lunken fantasi
Uden sans og symfoni
Som for at sige
Hvornår lærer du
At følge med
På en nat som denne
Så fremragende og stjerneklar
Se dig ikke tilbage
Hvisker nattens anemonemænd
Alle kæledyrene følger trop
På en march mod de svage
Jeg ser ikke mig selv
For denne sværm
Af buldrende udyr
Tænker kun
At det er til besvær
På en nat som denne
Så sød og så fin
Hviler jeg på mine blomstermarker
Der trygt bærer mig frem
Hver og en
Kæmper de
For at holde mig i stand
Enhver skabning kan stå selv
Trods skuddene og kanonerne
Flyvende omkring ørerne
Hvis blot man forstår
Der er en masse at kæmpe for