Man kan sige så meget uden at mene det
Dog går jeg altid på den samme vej
Med lommerne fulde af tranebær og kokoskrystaller
Sympati og forræderi
Jeg er blevet en smule skør
Vender aldrig mere tilbage til egnen i det kolde nord
Hvor alt det skønne er halshugget og dragen benådet
Dagene er gule
medtaget af fiaskoens grusomme væsen
det truer alle med en smule omløb i hovedet
Jeg tænker altid på dig
Dine øjne er blå, slidte diamanter og mulige succeser
gemt bag forræderi og krystalliseret ananaskroner
Hvis vi to bare havde været i anden tid
På en nøgen vildmark under åben himmel
Da kunne vi have haft hele verden på tomandshånd
Uden maske og for store sko
Uden bedøvelse
I magiens hemmelige troskab