Der var engang en sprællemand
men ak, hvor var han slap
og dog til trods for dette
så var han også skrap.
Da kom en vågen pigelil
og kiggede på ham.
Hun tænkte, ham der kan jeg li'
så kom nu; sæt igang.
Så sprælled' han på livet løs,
til sidst så slap han fri.
Så løb han efter pigelil
og det ku' hun godt li'.
Nu løber de og leger vildt
nu ka' de ej la' vær'
og hvem der så end fanger hvem,
det ved de hver især.