Når mørket er trængt ind i min stue,
jeg ved det er tid til at drage af sted.
Jeg sidder ved pejsens knitrende lue,
og skriver mens ansigtet glinser af sved.
Jeg drives af kræfter du næppe kan fatte.
En trang til at skrive om rædsel og død.
Om fagre møer og storeslåede skatte,
om udøde mennesker med rådnende kød.
Sådan går natten med livlige tanker,
og timerne løber mens månen går ned.
Jeg vækkes abrupt da naboen banker;
min natsorte kat har skidt i hans bed.