en cigaret til og
jeg går
så ved hun det
sidste smøg mellem os
hun er trist, som havde hun tabt til mig i backgammon
åben himmel varsler
sol til langt ind i eftermiddagen
jeg er vågen og
tænker
her er et øjeblik, hvor jeg har et socialt valg
men jeg holder fast
og siger
en halv cigaret til
og jeg går
hun skænker en øl
og vrister små minutter ud af
livet på mig
jeg pisser
hun kommer ud på toilettet
nøgen
og jeg ved, at det bliver en nat til
og en pakke cigaretter
til
og at hun har fundet en resetknap