Det er umuligt at forsvinde i denne have
Umuligt at forsvinde elitært og uforventet
Hvor kan jeg gro og ubemærket forandre mig?
Hive månen til mig og hyle som ulven
Jeg tænker at folk ser mig som en silhuet
Det føles sådan - det er vel egentlig ok
Jeg fader ind i sammenhægen
Men mangler komplementærfarver i min helhed
Til for alvor at være en del af haven
Du, dig - løberen
Du så mig, men gjorde intet ved mine skriverier og åbenlyse nederlag
Jeg noterede mig ellers din åbenlyse, forkerte og teknisk uansvarlig løbestil
Vi kunne have hjulpet hinanden, brugt hinanden som stylter
Tømret fast i et ubeskriveligt overblik
Dyrket patriotismen i romantikken
En gammel engelsk have fik ro til forandring
Jeg lukkede min bog, drak min kaffe ud og savnede dig atter på ny