Ja, normalt ville man jo sige at en bøjle på tænderne vil være en velsignelse, en hjælpende hånd eller en behandling. Det kan der selvfølgelig være noget om, det kender jeg da fra mig selv af. Jeg valgte at få bøjle på, for mig var det en mulighed. Selvfølgelig var det ikke uden smerte, blod og tårer. Mine fire tænder undværer jeg nok, altså jeg har for mange tænder i forhold til størrelsen på min mund.
Mange unge har taget imod bøjlen med åbne arme, på et tidpunkt var det jo en dille at have metal i kæften. Så derfor syntes jeg det er fantastisk, at vi i et moderne samfund har muligheden for at alle kan være perfekte. Når folk nu har grimme tænder eller deres bid bliver påvirket, så lad os dog få det rettet.
Det er selvfølgelig ikke retfærdigt, at hvis det der skal rettes er kosmetisk skal betales af staten. De skal selv have pengene op af lommen, det havde jeg jo også selv. Så bidrager jeg vel også til at samfundsøkonomien løber rundt, det er meget dejligt at vide.
Det har bare været svært at score i byen, når man har munden fuld af metal. Hvis man bare lader vær med at smile så ser folk det ikke, men så ser man jo sur ud. Det er en lille pris at betale, hvis man er lækker for livet efterfølgende.
Det er en effektiv slankekur når man kun kan leve af yoghurt, til gengæld skal jeg aldrig have det igen, nu kan jeg ikke klare synet eller lugten af det.

Nej! Stop! Stop den galskab! Hvad tænker i dog på?! At rive helt sunde tænder ud på unge mennesker. Hvordan kan det dog kaldes for en behandling? De stakkels børn der bliver udsat for denne tortur bliver ofre for mobning, grimme øgenavne og de ting der er værre.
Hvad er det dog for et samfund vi lever i? et samfund for vi udsætter vores unge for stor fysisk og psykisk smerte. Vores kære små bliver sat i en tandlægestol, og bliver blændet med skarpt lys. De har ikke engang muligheden for at komme med indvendinger, for deres beslutning er blevet taget af en mand med briller der mener han ved bedst.
At hive op til flere sunde tænder ud på et barn kan ikke blive kaldt for en behandling, det er tortur. Børnene bliver ødelagt, med bedøvelse og to hænder der stærkt holder fast i deres hoved. Imens en tandlæge står med begge hænder på en tang, og ihærdigt prøver at hive de kridhvide perler ud af kæften på den unge. For derefter at erstatte det med blændende metal som ikke er til at undgå, de stakkels unge mennesker der derefter ikke kan indtage normalt mad.
De små stakler får derefter deres hvide perler med hjem i en fin lille plastikkasse, hvor de for evigt kan se på det der engang sad helt fint i deres mund. Det er nogle perler som aldrig kommer tilbage, fordi en eller anden spasser mener at det er bedst de bliver fjernet.
Det er ikke en behandling, det er vold!