Vores navne står stadig på postkassen
Hvornår har de tænkt sig at fjerne dem?
Hvorfor skulle jeg overhovedet forbi for at kigge?
Selvplageri til offentlig skue
Fandt jeg en blind vinkel?
En blind vinkel der lod mig se
At jeg har fordybet mig i en svindende tid
En tid der blev opslugt af sorg og sex
Flyttekasser, forstaden og orgasmer
Din fantastiske krop, dine smukke bryster, dine læber om mig
Jeg er malet som hulemaleri på din væg
Jeg er ikke anset, ikke som opkald
Jeg er undskyldende, men mest for din skyld
Essensen fik jeg med, jeg ved hvorfor vi ikke er
Selvplageri til lyden af faldende snefnug
Jeg ER erkendelsen, men du føles så langt væk
Smallegade burde være vores, dit navn står jo overalt
Min drøm er dig, du er mit studie, min aftagende frygt
Min frygt aftager, du er vedvarende, en situationsbestemt orgasme
Temaet er forandret, alt er anderledes, som et eksisterende rytmisk kadaver
Det rådner, men skal genoplives, sminkes og præsenteres på ny
Præsenter mig på ny, præsenter mig når du kan, jeg er din vedvarende orgasme
Den postkasse, den burde aldrig have hængt i det postnummer