En stue der sjældent så lyset skinne,
et mennesker der aldrig fred ku finde.
Bevægelser sløvet af piller og druk,
øjne svømmede i tågers hjertesuk
Min mor du var, et bristet hjerte,
livet dig havde fyldt med smerte.
Alkoholen blev din bøddel,
flugt hjalp ej en tøddel.
Misbruget mig fulgte på livets vej,
i dag jeg siger tydeligt Nej.
Vrede, had og mange onde tanker,
ofte har hevet i min sjæls rustne anker.
I dag mit hjerte banker,
for den du var på de gode dage.
Når solens stråler nåede dit mørke sind,
og din hånd aede min kind.
Holder fast i de gode minder,
og jager bort nattens fjender.