At se dig igen, min utopi
Var som at glo på et gammelt fotografi
Støvet og tom - indeni
Du flakkede forbi mine øjne så mat
At du næsten blev ét med den grålige nat
Og jeg følte på mit hjerte... jo - jeg var uskat
Lyden af din stemme var fremmed for mig
Så jeg næsten ikke troede det var dig
men snart forvandlede og fordruknede den sig
Jeg ved du var min, og jeg din engang
Men jeg ejer ikke længere nogen trang
Vi synger ikke længere den samme sang
Så gå du blot ind i skyggernes dal
Og dans med din skæbne til den bliver fæl
Så skinner igen de beduggede øjne
Og skjuler fortiede sandheder og løgne
For fortidens greb har sluppet os nu
Jeg kan se lyset derude - kan du?