Ud af en dør der smækker
Misser mod flakkende lys
Skælven stryger over krympende hudd
Der er så køligt i mørket
Men mørket er fortid nu
Hånden stryger over kolde kinder
Og væder de udslukte øjne
der hvor strålerne trænger gennem tågeglas
opvarmes kernen, veltilpas
nu spirer og vokser og prydes
forgyldte toner mod solstråle skyer
et væld af dråber som diamant
udvisker skyggerne....