Stilhedens
blå højtidelighed,
stjernehimmelens
lyse uendelighed.
Sjælenes
kolde ensomhed,
storhedens
overvældende
kraft gennemlevet
under stjernerne.
Tankernes
vilde vinger
løfter mig derud,
ingen vej tilbage.
Nattemørkets
sorte evighed,
det indre øjes lys,
personligheden
genskabt i stjerner.
Indsigtens
tvivl bortvejret.
Æstetikken,
det jeg er;
etikken,
vejen dertil.
Storheden
fylder sindet
med at være
sig selv -