Himlens port venter, til ære for min elskede mor (død den 28 juni 2012)
Elskede Mor du må følge livets korridor der er så trang og lang
Du må vente til Gud sender sine tro svende
For at befri dig fra din søgen
Du må tage dine sko af-
For at følge i dine forfædres spor
For at finde himlens lyse porte
Vær ikke bange for at forlade denne verden mor, selv om
himlen er mørk som var den af Gud malet sort
Sort hav sort sol
Lad os for helvede i fred
Hvem er du
Hvem er du
Der stjæler vor elskede mor
Som tyv i natten
Hvem er du der kvæler mine ord
Giver mig trykken på brystet
Tårer i mine øjne
Smerte
Som en istap i mit hjerte
Blodrøde læber
Døden
Døden
Efterlivet….
Mor Husk på din vej, at bag mørket skinner solen altid
Dine kys vil minde os om sommerens varme
Hvor fugtige morgen timer puster liv i kloden
Dine tårer vil danne dybe kløfter i vores hjerter
Dine og vores smerter vil vi lindre ved at elske dig for evigt
På din vej til dødsriget, lad da
Færge mandens skib, dig føre til fjerne kontinenter
Over sø og hav
Vær ikke bange, din elskede trofaste stjerne på nattehimlen viser vej
Ud i livets lyse og mørke egne, din barndommens gade
Du, Ene, alene som den svolvstikkende pige, med en mor på halv kraft
En far på fuld kraft væk på verdenhavet mod det stonehenge'ske land
Livets bølgedale, barske og hårde
livets glæder, minder og sorger
Fra bjergenes top
Vi efter dig higer, hører du hvad vi siger
Løft dit åsyn mod himmerige
Den smukkeste blå planet er nu navngivet efter dig Moder jord
Kast anker, gør holdt
Gør stop
Selv om Din favn, altid var den sikreste havn
Vi ses igen, vi efter dig kommer, far, søren og Jesper