Jeg vil ligge på en flad sten,
ved en skovsø i Sverige,
og kigge op på flagermusene og den sorte nattehimmel med millioner af stjerner.
Jeg vil gerne lave skæve ord rim og sjove grimasser,
der kan få H til at klukke og grine sit 'verden udenfor eksisterer ikke' grin.
Jeg vil gerne fordybe mig i træ årer,
og forsigtigt file en 1000 del millimeter af et stykke evighed,
og skabe min kopi af en drengedrøm.
Jeg vil gerne lære H de få ting jeg ved jeg er god til,
åbne hendes øjne for skønheden i ting der er fremstillet af mennesker,
der har ydet deres ypperste.
Jeg vil gerne vide at H vågner op til en ny dag,
med en ild i kroppen for at finde ud af hvad der kommer af fantastiske ting.
Der er så mange ting jeg gerne vil - så hvorfor gider jeg ikke?
Hvorfor fortsætter jeg udelukkende af pligt?
Jeg vil gerne opleve den endelige fred - afslutningen - afklaret,
uden at føle anger fordi jeg ikke opnåede det jeg gerne ville.