Sorg er
et hus hvor alle vinduer
og døre er blokeret,
hvor gardinerne er trukket for,
så intet lys
kan trænge igennem
og lyse din verden op
Sorg gør blind,
så du ikke ser
dem der står,
med udstrakte hænder,
omkring dig.
Og døv
så du ikke kan høre dine egne råb om hjælp
eller folks velmenende ord
Sorg gør dig stum,
berøver dig din stemme,
så du ikke kan udtale
din smerte i ord
Sorg bygger en mur
omkring dig
af cement og uudtalte ord,
akavethed og tabuer,
så du ikke kan røre ved nogen andre
Sorg spærrer dig inde
i din egen private celle
og du tager imod eksilet med kyshånd,
da der er for meget mørke og kaos
i dit hoved til at du kan bære
noget andet
Sorg stjæler
al luft i dine lunger
og skærer dybe ar i dig,
dybt inde, hvor ingen andre
end du selv kan se dem
eller mærke dem på din overflade
Sorg er et monster
der æder dig med hud og hår,
kød, blod og følelser,
til der er intet tilbage
end dit falske smil og
forsikringer om at alt er helt
okay.