Måske var jeg for ivrig, måske var jeg for livlig
Engang var det hele perfekt, dengang jeg elskede hvert aspekt
De søde smilehuller og blikke, der kunne få alting til at klikke
Din stille hvisken sammen med din højre hånds listen
Tusind betryggende og beroligende ord, der lovede evig forenelighed på denne jord
Tohundrede lange nætter, som kun du i min hukommelse besætter
Firehundrede gange sætter du min dag i gang med en følelse, som kun du fremtvang
Sekshundrede sange mætter den kærlighedrus, som kun du satte i hus
Det mange år siden nu, alt er sprængt itu
Mange gange har vi gået hver til sit og troet, at vi aldrig vil blive kvit
Men jeg vandt dig altid tilbage, uden egentlig den store chance at tage
Levede i illusionen om, at vi var urørlige, usårbarlige, uadskillelige
Men du kom videre, du blev træt af vores fortid og vores kærlighed på deltid
Jeg forsøgte med mine tricks og evner igen at få dig, men denne gang var du stålfast og sikker på din vej
Nu står jeg her. Uden noget - med ingenting. Med en tanke om, at jeg kunne få alting
Hvis jeg havde lidt mere selvsikkerhed og mod, men aldrig kommer chancen for at gøre bod
Du skal være min ild og brænde, et minde der tænder et bål af tusind billeder, der aldrig kan brændes
Ikke flere spildte tårer, ikke mere at gøre - Jeg elsker dig.