Vi går dagligt rundt i uvidenhed. Heldigvis lykkelig uvidenhed om, hvad andre mennesker måske gør ved vore ting, eller ved os. Har du nogensinde tænkt på ...

....at den rare mand der har det lokale renseri, måske har en lille nebengesjæft, der hedder "Udlejning af selskabstøj". Måske er tøjet han udlejer, ikke tøj han har købt. Måske er det DIT tøj! Forestil dig at du lige er blevet gift med dit livs store kærlighed. Det var en fantastisk bryllupsfest. Der manglede intet. Rigeligt med god vin, lækker lækker mad, glade feststemte gæster, og brudgommen var temmelig kærlig omkring dig på bryllupsnatten, mens du stadig havde din smukke brudekjole på. Om mandagen stikker du ind på renseriet med brudekjolen. Den er blevet pænt nusset, specielt slæbet, der dagen igennem har fejet hen over gulvene, mens du har ført dig frem, og set dødflot ud. Det er sikkert også kommet småpletter rundt omkring på de skønne flæser, og kjolen skulle jo gerne fremstå strålende hvid, når du hænger den på den gine du har købt, så du hver dag kan beundre den, når den står udstillet i hjørnet i soveværelset. Et smukt minde fra den bedste og lykkeligste dag i dit liv. Den tykke, halv-skaldede renseriejer, vipper med sit lille klamme overskæg, giver dig din talon, og siger: om 10 dage kan du hente kjolen. 10 dage er lang tid. Så lang tid tager det ikke at rense og tørre en brudekjole, men du er ikke mistænksom. Din kjole skal have den bedste rens, og gode ting tager tid. Du har også meget andet at se til, feks. skal du rundt og bytte en masse ubrugeligt ragelse I har fået i bryllupsgave, så 10 dage går hurtigt. Du forlader glad renseriet, i troen om at din kjole er i de kyndigste hænder i hele verden.
Nu får din nussede kjole en lynrens og hurtigtørring, og dagen efter kommer en ung pige ind i renseriejerens nebengesjæft, og lejer DIN brudekjole. Hun fester i din kjole, hun sveder i din kjole, hun spilder på din kjole. Og når festen er omme, snupper brudgommen hende lige, mens hun stadig har din kjole på. Hun er sgu da totalt ligeglad, hun har jo bare lejet den for 2.000. Det var hendes drømmekjole, men hvorfor betale 14.499,- for den, når den kunne lejes! Hun skal jo bare have den på 1 gang, og hun gider sgu da ikke have den stående på en gine, og samle støv hjemme i soveværelset bagefter. Det er for latterligt.
Så er de 10 dage gået, og du iler hen til butikken, går indenfor, og giver renseriejeren din talon. Han går ud i baglokalet, og kommer kort tid efter tilbage med din kjole, hængende på en stål-renseribøjle, og med en lang klar plasticpose omkring. Det bliver lige 400 kroner, siger det vippende overskæg. Du betaler glad, tager din kjole og kører hjem. Hjemme trækker du forsigtigt den lange plasticpose af, fjerner renseribøjlen, og iklæder den ventende gine din brudekjole. Du stryger dine hænder ned over kjolen, fjerner et kraftigt sort, kort, let krøllet hår. Det var underligt, hvor kom det mon fra? Det tænker du ikke mere over, for du er glad, og glæder dig til din mand kommer hjem, så I sammen kan beundre kjolen.
Renseriejeren er også glad.