Jeg så en tåre trille ned af din kind, og et smil brede sig om dine læber... To følelser blandet sammen, men du ville ikke erkende det, og jeg ville ikke indse det-
Vi var lige stædige, og lignede også hinanden en del.
Bortset fra at du viste dine følelser mere end jeg gjorde.
Altid var der malet et smil på mine læber, men når jeg så på dig, så ind i dine øjne, var det som om du udstrålede de følelser som jeg egentlig følte.
Jeg smilede for at gøre andre glade, får at sprede glæde, men ved at se på dig indså jeg, at glæde ikke var den sande følelse... Der var en trist glød inde bag facaden.
Den glædes flamme som lyste ud af mig, var så godt som slukket når jeg så på dig...

Du var som et spejlbillede...
Et spejlbillede af det sande jeg;
af de sande følelser!