Jeg falder dybt
i det usynlige blå;
giv mig luft
at svæve på,
giv mig fri
og drømme at holde i
Giv mig solstråler
i min brevsprække;
og en hilsen
som kan række,
i tusinder af dage
i alt der er tilbage
Når jeg falder hvid
og visseluller hen;
giv mig tilgivelse
og en bedste ven,
som følger med
når jeg svæver afsted
Og findes dybt
i det smukkeste blå;
glemmes i luft
som vi lever på,
i tusinder af dage,
i alt der er tilbage