Jeg husker ikke
men tyvene har stjålet solen og skilt den ad
begravet brudstykkerne på bunden af de søer
vi ikke turde svømme i;
som have af melankoli
Se, nu tænder de bål på himlen
se, her falder stjernerne
fragmenter af det vi troede
ville være en evighed
som lander omkring os
Her er helvede;
det er kun mit
Hr, kan jeg købe tusind år at sove i
kald mig Tornerose
væk mig om evighed når ikke mine øjne er mørke længere og
mine mundvige så fandens søvnige
Kan du se det regner i mine fingerspidser
jeg finder skygger i mine tanker men
aldrig mig selv
Gentag; jeg vil ikke dø men
nogle gange holder jeg vejret til mit syn
er fjernsynsflimren og vintervind ekkoer i mine øregange
Husker altid at glemme at se til venstrehøjrevenstre når
jeg skal krydse gaden og
jeg tager en sovepille mere end jeg burde hver nat og
de siger at cigaretter er en stille, stille død men for fanden
jeg elsker øjeblikket hvor man mister balancen og
er så tæt på at falde, tættættæt, jeg vil tættere på
Åbner altid kun døren foruden at træde indenfor.