kære aften
du stråler
gennem uvaskede ruder purpur i rødt
og lys over opvask
tre uger er det nu et barn forsvandt
en kvinde gryede
til skyggeleg i støvet: spor
af fortiden der endnu finder vej
og midt i denne skønhed: her står jeg
jeg ser dig komme
kære aften
intet gør mig bange
som brisen på din vej
kære mørke
du har sat dig i mit liv
i maveskinnet
der hænger blødt
min navle
stedse forandret du har sat dig
bag mit hjerte: altid frygtsom stadig svag
en duft af blod
hænger endnu
i bindene jeg skifter i minderne
om evighedernes nat kære mørke
et lys sprang ud og du fulgte med
af viltre vande stiger jeg
nybagt og nedbrudt aldrig var jeg
smukkere
kære nat
i dig vil jeg svøbe
min kærlighed og frygt
i tusind dun og bønner
til dig vil jeg ofre
mine tårer blotte min ryg
du ser mig svag du ser
min styrke
under dig vil jeg kæmpe
herfra og derud
hvor alting er nyt
kære nat
kom bare her
læg dig roligt
om livet i min favn