Ordene kryber langs væggene
klistrer fast under loftet,
rækker af tanketvungne tegn
bogstaver ophængt til afdrypning.
Nu er musikken og lydenes dans
i hule nytteløse lygtemænds greb,
selv himlen, fuglene, stjernerne
er ikke til hjælp eller salg,
så lidt som bjælkernes ælde
og tidløse fortid med levende blade.
Budskaber er der i endeløse
strimer af gråhed imellem os her.
Om du vender dig bort med lukket sind,
drysser de livløse adskilte ned;
de bli'r svævende støv i solstriben,
der udtørrer og knuser tankernes Bifrost.
Angsten for ordenes ørkenland
vandrer langsomt på ømme fødder
ad sporet i det udtørrede tagdryp
på vej mod en virkeligheds drømme