Du forfølger mig bestandigt i alt, stædigt og insisterende
Der, for enden af mine fødder
klæbende, klamrende skygge
Forsøger til tider at slippe af med dig
Så flygter jeg løbende til min hals smager af blod og
hjertet hamrer afmægtigt og smertefuldt
Når jeg udmattet og kvalfuldt falder om,
er det blot for at konstatere,
at du er præcis, hvor du altid har været,
der, for enden af mine fødder,
i kompromisløst og vedholdende greb
Tiders gråvejr og regnvejrs evindelige brusebade
Har til tider skabt illusionen om, at du kan skylles væk i syndflodens fordærv
At jeg kan skylles ren
Renses og
Tilgives
Som den udgave, jeg bedst kan lide
Håbet er dog brast i solens opklarende lys,
Der brutalt har bekendtgjort budskabet om sandheden,
at du stædigt og insisterende endnu hænger der
der, for enden af mine fødder
Klæbende, klamme skygge
Uforløst har jeg nu givet op