Jeg har Strømme af saltvand i blodet, der bruser.
en stænk af det blå i mit sind.
Når bølger, og vind suser.
Så synger mit hjerte, som bølgerne som havets dialekt.
husker da det bløde rav, med det frosne insekt...
En stænk af havets forblæste kyst.
Vil altid være om læ, dyb i mit bryst.
Øjnene løb over, når stormen i mig gror.
Så mindes jeg, fordi fjorden og havet i mig bor..
Vender atter hjem, til lyden af havet. som på stranden jeg fandt.
Og husker freden, når solen taknemmelig, gled over horisontens kant..
I tankerne, og i mit stille sind.
Vil jeg som vinden, altid i hjertet vende hjem...