Uden, er Intet,
og her findes kun et endeløst tomrum,
svævende i et helt tyst og formløst åndeløshed.
Uden, smager af ligegyldigt tomt papir, med eksistensløst begyndelse til forståelse af indholdets slutning.
Derfor bør vi dvæle ved åbenbaringen af det smertenskval, der mirakuløst blev født ved udens forløsning,
og landede som en fjerpen til opfyldelse af papirets udfyldelse.