Midt i efterårets have
Hvor vinden rusker løvet fri
Som suser vildsomt, lykkelig
Nu kun vestenvindens slave
Kæderyger husets skorsten
Og sender bølger mod det blå
Minder mig om da jeg ovenpå
Sprang i dødsforagt på spurveben
Men sansed' sent at jeg fortrød
Da vingeskudt på plænens jord
Jeg skar mig lidt på moders ord
Nu tænder springet hjertets glød
Blusser sælsomt i min mave
Ramt af minders nådegave