Hun tager en dyb indånding for at få alle lugtene med ind i næsen. Gammelt træ, der ikke har fået varme. Spind, der samler støv og får frie tøjler. Forladte bøger, der mangler omsorg.
   Den fugtige luft smyger sig om hendes krop, pakker hende i vat. Hun føler ikke kulden så kold, som termometeret gør. Hendes udånding viser sig, foran hende.
   Lyden fra bilerne, kommer ind af de utætte vinduer, men bliver umyndiggjort, så snart den træder indenfor. Rummet er allerede fyldt op. Hun lader tankerne cirkle omkring, hvad det er som fylder.
   Her er ingen andre, men sjældent har hun følt sig mindre alene.
   Lyden af hendes trin på trægulvet forstummer, og hun kigger undersøgende rundt i rummet. Der breder sig en sitren fra hendes hånd til hendes arm. En sitren, en vibration, en dirren, en varme.