Sidste søndag skød styrmand Svendsens søn Sigurd, samtlige skovens spurve som serveredes som skøn skiveskåret snack. Som sædvanlig skænkedes særlig sødmefyldt slotsaftapning.

Senere selv samme søndag skaffede syv særdeles sultne svenske søfolk, som seriøst syntes skipperens skude skulle skrottes, sig suppeboller samt suppeurter som supplement. Suppetilberedningen startede straks. Som selvbestaltet suppekok skimmede Sigurd suppen som simrede så småt. Spændte søfolk snuppede snarrådigt sammenfoldede servietter samt suppeskeer som skulle svinges simultant. Så skulle suppen serveres. Selvfølgelig skuffede suppens sløje standard søfolkene.
Specielt styrmand Svendsen. Så snart Svendsen skælvende svingede suppeskeen, skete skaden. Svendsens smagsløg, som sjældent surmulede, snørede sig sammen så Svendsens stemmebånd strejkede. Styrmand Svendsen som stum savner sidestykke skal siges.
Senere stiller Svendsen skånselsløse spørgsmål. Skelsættende sanktioner søges statueret.
Skal suppekokken straffes? Suppekokke straffes sjældent siger statistikken. Skaden skyldes soleklart suppekokken Sigurds skødesløse suppefremstilling. Sikkerheden sættes sidst! Sagesløse smagsløgs skæbne satses.

Styrmand Svendsen sagsøger suppekokken. Svendsens svælgsygdom sinker sagen, så sagførerens svimlende salær stiger støt. Som styrmand styrede Svendsen sædvanligvis selv skibet, så Svendsen syntes sagens sigtbarhed svandt. Selvsikkert spytter Svendsen skråsovs, skifter skråen, svinger sin sølvbeslåede stok, siger sagførerens sekretær sandheden, som så senere skriftligt sender sagføreren styrmand Svendsens saglige sagsfremstilling. Sagen skrinlægges.
Summa Sumarum: Suppekokken suspenderes ... Svendsen spiste siden sjældent suppe...