Mette fik sat pistolen for panden
og Carsten Sofie tog ladegreb
lige nu er vores land på spanden
og der sælges bunker af Randersreb
det blæste de på i radikale
"lad landet gå ned blot vi får lidt magt"
de har altid været bindegale
men endnu er sidste ord ikke sagt
For der er travlhed i dansk politik
og alle står og pudser facaden
de lokker folk ind i deres butik
men kig om i gården før på gaden
for her gi'r de alle hinanden tæsk
mange løfter begynder at falme
på gaden udstilles masser af flæsk
så meget at man faktisk får kvalme
Det handler om at komme til fadet
og få en ministerbil med chauffør
så fuck da klima og fremmedhadet
blot Carsten Sofie bli'r guvernør
det blev hun ik' og nu er hun ude
og kigger på alle dem der går ind
det nytter ikke noget at tude
men hold nu kæft hvor hun er farveblind
Som konen i muddergrøften sidder
Carsten Sofie og føler sig trist
ikke på grund af det som hun hedder
men bare fordi hun fik tak for sidst
og når hun har en pistol der klikker
lige når hun har taget ladegreb
må hun, selv om hun følte sig sikker
af sted for at købe lidt randersreb