"Som tårer der drypper ned ad din kind,
er det at gå rundt i Århus en sen aften.."

Med IC3 toget flygter jeg væk,
til det fjerne..
Flygter jeg,
eller dræber jeg mig selv?,
jeg ved det ikke..
Hvis der er noget jeg ved;
er det at jeg misunder
de måger,
der langs kyst strækningen
synger adskillelses sange..

Servitricen ser ud til at forstå min tilstand..
Hun spørger om der er noget
hun kan hjælpe med..
lige da jeg troede
jeg ville få mågerne til at græde,
græder jeg selv..
Nej, jeg vil ikke have en avis,
eller noget at drikke..
Servitricen ser uforstående,
på mine øjne..
'det er lige meget' siger jeg,
selvom de der elsker dig er borte,
er det lige meget…
forlad ikke de egne du er født
og opvokset i,
la' vær', begå ikke selvmord..

Hvis minderne havde været en trøst,
ville jeg ikke græde så meget..
I min drøm svæver længslens stråler,
i billedet af dine eftertragtede øjne..
I mit hjerte er du,
men din illusion.. er i mine hænder,
mine hænder er blodige,
jeg vil ikke kunne røre dig.

Du er mig forbudt, som bælgmørke nætter..
selv i mine drømme er du forbudt.
Jeg kan ikke se på dig..

hvordan kan jeg glemme dig,
hvordan kan jeg glemme dine øjne..
hvordan kan jeg glemme Århus?
hvordan?
hvordan?

"Som tårer der drypper ned ad din kind,
er det at gå rundt i Århus en sen aften.."