"Som tårer der drypper ned ad din kind,
er det at gå rundt i Århus en sen aften.."
Ligesom dengang du gik,
fyldes og tømmes gaderne.
Jeg er ligeglad med regnen,
.. og vinden,
går, uden at kigge tilbage..
Sporvejenes gule busser,
kommer stadig ikke til tiden
og parvenuerne i smilets by
er koldere end nogensinde..
Vejret er også isnende koldt,
der var 3-5 graders varme, men
ligesom dig, er de også borte..
Lommetørklædet som du havde kniplet,
har jeg igen glemt derhjemme.
Jeg har igen glemt, at du er borte.
Som om du stadig er her taler jeg
med fuglene,
og mine spørgsmål er ubesvarlige
skrig som giver genlyd
i solnedgangen...
Forleden var jeg i Moesgård,
i håbet om at finde,
de følelser,
som gik borte sammen med dig,
som jeg stadig ikke kan navngive..
Ved gravballermandens side
har jeg også ventet i et kvarter..
Hvis der skal ventes,
må det være ligesom ham:
åbne en dør til fortroligheden
og blive ved med at vente,
selvom man ved, du ikke vender tilbage.
Hvis jeg kendte til
et sted uden dine minder,
et sted du ikke har været,
ville jeg lade mine tårer løbe..
Jeg ved,
jeg vil druknes i gråd,
på banegården.
Forlader Århus
og vil aldrig nogensinde
vende tilbage..
"Som tårer der drypper ned ad din kind,
er det at gå rundt i Århus en sen aften.."