Uret er gået i stå.
Mørket sænker sig over mit sind. Lægger sig som en varm dyne over mit kolde afsjælede legeme. Jeg ligger på sengen. Har en billede af dig i hånden fra dengang, hvor alting var anderledes. Dine blå øjne smiler til mig. Jeg tog dette billede og på det tidspunkt, viste jeg ikke, at det skulle blive det sidste jeg så.
Da jeg så dig første gang, tændte du en gnist i mig og jeg vidste, at jeg havde mødt min sjæleven.
Da du kiggede på mig og smilede, tændte du en brand i mig.
Det brænder stadig i min sjæl.

Jeg svæver over min krop. Studerer dette ufærdige menneske, som godt vidste at beslutningen ville ødelægge og såre mange andre. Ingen ved at jeg er her, eller hvad der er sket.
Pilleglasset står på bordet. To store glas med vand, hvor et er tomt, og det andet halvfyldt, står på kommoden. Øjnene står lidt åbne og afslører, at livet ikke længere bor i denne krop.

Måske du aldrig hører om dette, måske du tror, at jeg lever godt og endelig har sluppet dig. Måske du tror at jeg har fundet en ny.
Og måske det smerter et kort øjeblik i dit hjerte, når din fantasi viser dig et billede af mig og hende den anden. Lykkelige, ligesom du husker at vi var engang. Ligesom vi var.

Jeg ønsker dig bedste for dig. At du bliver lykkelig og at din verden er god ved dig. Jeg er væk, men vil våge over dig.
Jeg vil optræde i dine tanker, og nogle gange også i dine drømme. Du vil se et glimt af mig på gaden.
Og det vil ikke være mig, for jeg er rejst og er på mit sidste sted.
Senere vil jeg forlade dine drømme, og kun sjældent optræde i dine tanker, men jeg vil være der. Aldrig skal du være alene for min sjæl er bundet til din. Et bånd som kun du kan rive over.

Du vil finde lykken igen, og jeg vil være der.
Når din sjæl rejser, vil jeg være der.

På mit sidste sted vil jeg vente på dig.