manden levede i sorg og med skyld
der hver dag voksede som en byld
han levede alene kun sønnen havde kontakt
han levede i angst og var altid på vagt
de fandt ham hængende livsløs i et reb
han kunne ikke mere klare sit tab
da han kastede sig ud i dødens gab
drengen er nu alene og venter bare
men døden den kan ingen narre
han lever isoleret i sin egen lille verden
det gør han for at kunne overleve smerten
tiden har han selv sat i stå
han ønsker ikke i døden at gå
han savner sin mor så han et liv kan få
men vil nogen mon høre på hans sag
eller skal smerten forsætte dag efter dag
han samler mod for at tage kampen op
han har ikke lyst til bare at sige stop
men han er alene og sorgen er hård
han ved ikke hvor i livet han står
og han har ingen steder hvorhen han kan gå
hvad gør man når presset er for stort
hvad gør man når livet er blevet til lort
hvis ingen vil lytte til det man har at sige
vil man til sidst langsomt lade livet vige
der er ingen kære mor der kan ham forsvare
og faderens handlinger kan ingen forklare
vil han mon nogensinde sandheden erfare