Hun er stolt af sig selv, men afslører ikke grunden.
Det er næsten en uge siden, hun sidst skrabede bunden.
Men idag vandt de stemmer, der aldrig holder op.
Vælger hun kniven? Eller tager pistolen og siger stop.
Efter timer med gråd, uden at vide hvad hun skal gøre
lader begæret efter blod og sår hende føre
Overvældet af følelser vælger hun sit blad
Det valg hun har truffet gør hende underligt glad
Så enddu engang sætter hun bladet mod sin åre
Og uden overhovedet at blinke eller fælde en tåre
Der er en smerte - selvfølgelig, men den forveksles med en ros.
Hun mangler dømmekraft, hun er i en døs.
Hun sidder der følelsesløs, blod løber fra hendes vrist
Giver efter for den følelse hun så længe har afvist
Et smil breder sig, mens hun samler sine blade
Hun er fanget i det helvede, vi kender som selvskade.