Jeg læste engang
"bare vent, det bliver bedre"
Det stod skrevet i hver en trist sang
"bare rolig, det bliver bedre"
Og nu sidder jeg her
Der er gået flere år
Jeg sidder stadig bare her
Venter, mens tiden går og går
Tankerne er aldrig helt forsvundet
Til trods for jeg smiler hver dag
Kampen om livet er ikke vundet
For jeg kæmper hver eneste dag
Jeg kæmper for at smile
Jeg kæmper for at være
Jeg finder aldrig hvile
Det er for meget at bære
For troen om at det en dag sker
At livet holder op med at smerte
Troen om at jeg åbner øjnene og ser
At jeg godt kan åbne mit hjerte
At jeg ikke skal sidde vågen natten lang
Og gå med oprejst krop
At jeg har lyttet til den sidste smertesang
Og at depressionen snart holder op
Men den har sit tag i mig
Og har for livet sat sine spor
Jeg slipper aldrig for den mørkeste leg
Så i får mit liv i hvert et ord