Jeg er væk
langt væk
døren ud er låst i kilometer
med tre gange seks
Korset står for enden af korridoren
den uopnåelige sol kaster skyggen
af det omvendte falliske univers
i mod mig
jeg ligger i mit eget bræk
mens lort stadig strømmer
fra den akutte udtømning
af betændelse
Rutineret leder jeg
mellem alt det unævnelige
det der aldrig er sagt
finder endnu engang en nøgle
det lille Håb
stikker den i det sorte hul
uendeligheden æder
det var kun en narresut
Ser fortabt mod den lille prinsesse
nøgen
udsultet
sidder og vugger i sit mørke intet
som altid peger hun
med en finger
mod hendes pige centrum
som hun ikke bør kende endnu
Magtesløsheden har skræmt min fornuft
i tusind fantasier
om en kæmpe med en ildspyende drage
der kan tage min prinsesse i favn
rumme materien
brænde
læge
alle sårene
give mig hende ren tilbage
Kun da
vil hun passe ind
i mit låste indre