I morgen (når jeg ikke er hjemme) kunne du godt lige tage at stå uden for min hoveddør. Og der håber jeg du kommer til at kede dig, og du tænker at jeg er sindssygt dygtig til at lade som om jeg ikke er hjemme, siden du intet kan høre mens du står helt ivrigt og lytter gennem døren.
Efter lidt tid går du ned foran mit vindue, du kigger efter mig, men det er lidt svært når jeg bor på anden sal, så du kaster sten. Det er næsten som om jeg faktisk er hjemme. Det er selvfølgelig også strengt af mig sådan at lade lyset stå tændt, så du intet kan konkludere. Selv efter timer giver du ikke op. Den ellers svage disciplin står stærkt, lige i dag hvor du gerne vil sige undskyld. Men hvad du ikke ved er at jeg lige den aften prøver at glemme dig, og derfor ikke tager hensyn til at du sådan ud af det blå lige pludselig fortryder. Efter det femte ignorerede opkald fra dig slukker jeg min mobil, fordi jeg egentlig bliver irriteret. Men i morgen aften er du stædig, og når jeg ser dig sidde sovende op af min hoveddør, glemmer jeg at jeg har været sur og jeg lukker dig ind og du siger undskyld.

I morgen når jeg låser min hoveddør kunne du godt tage at læse mine tanker.