Stjernernes frosne blikke
er de eneste der ser
dem ingen kender
cool-cash-kontrakt-bundne
fad byder deres letklædte naturalier
mens en hjemløs sover ihjel
Hjemme i feng-shui stuen
sidder idealistiske individualister
invalide i TV'ets monotoni
Kastrat-generationen
opholder sig i reality-sfæren
kaster affald i flæng
ned i mobbe-tyrannens ikon
øjnene skriger i forsvar
"fuck, jeg er misforstået"
veluddannede
velmenende
servicerende
paraply-forældre
kværulerer i bourgogne farver
"hvordan kunne det gå så galt?"
"SKÅL"