Jeg er enestående
står alene
Springer ud fra cirklen
før de skubber
Beskuende
skuer bedende
og sukker
Lytter til musikken
Uden vokal
Forestiller mig planeten
Med stjernevrimlen
Hvor jeg lydløst
maler billedet
Inspireret af beatet
Danser jeg min vals
Der ender
Uden takt og tone
Der skal to til tale
Og jeg er tavs
Superkræfter uden helt
Selvdestruerende
Atom uden elektroner
Lever eksklusiv
evnen til binding
Jeg er Amargánth
i tårenes sø
Men har forladt mit sølv
Og drukner i andres talenter
Jeg er enestående
Jeg er unik
En særling
Der står alene
med mellemrum
mellem to
Ville sige ord
Men ejer ingen
Ene stående
Uden stemmeseddel
Uden partier
Kun et kryds
Uden spørgsmål
Selvvalgt
i min sofa
Som blank
Har mistet tråden
Musikken er slukket
Gentagelserne tager over
Mens de andre sover
Sidder atomet fast
I disharmoni
Og overbeviser sig selv
om sin egen melodi